Det kræver et menneske!

Posted on Sep 12, 2017

Det er, som det er! Du er, som du er! Fremkaldt i ufuld­kom­men­hedens lys
Og alligev­el kan vi ikke lade være med at måle os op imod hinan­den.
Det er der meget godt at sige om, for sund konkur­rence inspir­erer os til at yde det bed­ste, vi kan — og lidt til!
Og vi bliv­er nødt til løbende at arbe­jde på at udvikle og fin­pudse vores kom­pe­tencer.
En våd dan­sk som­merdag i Skive viste sig fra en over­rask­ende vinkel. En kraftig byge blev afløst af opholdsve­jr — et opholdsve­jr som kast­ede den helt rette belysning på en skulp­tur.
I sig selv lignede det for­fra et kedeligt motiv — en triv­elig fig­ur oven­på en plade.
Men netop som jeg gik for­bi, kom solen frem — og fremkaldt i den rette vinkel fold­ede motivet sig ud og blev til kun­st med en helt særlig pointe.
Skulp­turen står foran en skole — og i forbindelse med ind­vielsen i 2009 sagde kun­st­neren Søren Vester:
​ ”Det kræver et men­neske at holde bal­an­cen i livet.
I den bal­ance indgår ans­varet for sig selv og hinan­den og en forståelse for, at vi hverken er eller skal være per­fek­te men­nesker. Det er fejl­trinnene og det uper­fek­te, der gør livet smukt. Det kræver et men­neske – og det men­neske er ikke fig­ur­er som Oba­ma, Lars Løkke eller Spi­der­man – det er dig og mig”.
Som det fremgår af sil­huet­ten og mate­ri­alet er der lige præ­cis tale om et hel­støbt men­neske i al sin ufuld­kom­men­hed — robust bygget, med knaster, åbne arme — og på vej!
Det kræver et men­neske!

Tag dig selv alvorligt — Du er bedst egnet til det!
Desværre kan det også føre til megen ensomhed og min­dreværd. Det ser jeg, når jeg arbe­jder med stress­ramte fag­pro­fes­sionelle og ledere i coach­ing­for­løb.
For når vi måler os op mod andre, så glem­mer vi let, at vi måler vores egen inder­side op mod andres yder­side.
Yder­si­den rum­mer os selv i det organ­isatorisk pæne tøj med adfær­den ret­tet mod at lykkes i den givne sam­men­hæng.
Inder­si­den rum­mer så meget mere — vores tanker, følelser og sansninger — vores tvivl og overve­jelser over egen due­lighed.
Ensomhe­den opstår, når man alene måler sin egen ufor­måen­hed op mod andres due­lighed og ender med at veje sig for let.
Der­for er det vigtigt at dele — både hvad vi sanser, føler og tænker. Ikke for­di vi nød­vendigvis kan han­dle på det. Men for­di der altid er et vigtigt infor­ma­tions­bud­skab i både sansninger, følelser og tanker. Det kan man naturligvis godt tænke sig frem til alene. Men den res­o­nans — den særlige følelse af klang­bund, der kan opstå, når man del­er med andre er uovertruf­fen.
Det svar­er til forskellen på kun at have neg­a­tivet frem­for at fremkalde billedet.

Du kan til enhver tid tage bestik i dit eget land­skab ved at tune ind på 3 forskel­lige kanaler, som hver giv­er adgang til en særlig kvalitet:
Sansnin­gens kvalitet: Hvad mærk­er jeg i krop­pen?
Hvad kan disse sansninger mon fortælle mig?
Følelsernes kvalitet: Hvilke følelser fylder hos mig?
Hvilke værdier og behov udgør mon bagtæp­pet for disse følelser?
Tankernes kvalitet: Hvilke tanker fylder hos mig?
Hvilke små tanker kan jeg blot ane kon­tur­erne af?
Hvad han­dler det om?
At have adgang til at holde øje med, hvad der er på spil kan naturligvis føre til overvældelse — for vi har alle en myr­i­ade af tanker, følelser og sansninger.
Menin­gen er heller ikke at fort­abe sig i det erfarede, — men at bel­yse hvad der er på spil og at dvæle ved det med det for­mål at få færten af det væsentlige, som det kan give mening at fremkalde — sam­men!

Pandaøjnenes Paradis

Posted on Jun 29, 2017

Mind­ful­ness med ført hånd
Min som­mer skulle han­dle om vital­itet — det kom den også til.
Men ikke på den måde, som jeg havde tænkt mig!
Ferien start­ede nem­lig med en skade i højre tom­melfin­ger­rod.
Det gjorde rasende ondt – kuren var ro og laser for at fremme heling af tom­melfin­ger
på uheldige afve­je.
Jeg kan rap­portere, at højre tom­melfin­ger er involveret i langt de fleste daglige gøremål lige fra at skifte gear på cyklen, børste sine tæn­der og spise med kniv og gaffel.
For bare at nævne nogle få nød­vendi­ge dagligdags aktiviteter.
Og så taler vi ikke om alle de plan­er jeg havde for indendørs og udendørs forskøn­nelse af matrik­lerne. Det blev der ikke noget af!
Til gengæld har jeg dagligt trænet fuld opmærk­somhed i den enkelte bevægelse.
Med andre ord: Nærvær, lang­somhed og ydmyghed.
Det er mind­ful­ness med ført hånd.

Ren VÆREN — på Pan­damå­den!
Til gengæld er det kolde fjord­vand blevet min nye bed­ste ven.
Svømme kunne jeg nem­lig godt. Flere gange om ugen har jeg der­for kastet mig i det salte vand og opdaget glæ­den ved at mærke det kølige vand fløjls­blødt omkring krop­pens bevægelser.
Følelsen af fri­hed. Svøm­me­brillerne som giv­er ind­b­lik i land­sk­a­bet under over­fladen. Men som desværre afsæt­ter et min­dre flat­terende og yder­st hold­bart aftryk på øjenom­givelserne
– med Pan­daøjne til følge.

Min brystsvømn­ing er kun få niveauer over ufor­sigtig badende i havs­nød.
Men vanen med at svømme har givet mig stor glæde. Jeg har nydt aktiviteten i sig selv. Ren væren i Roskilde Fjord uden at skulle præstere noget.
Jeg har svøm­met, bare for­di det gjorde godt.
Denne gode vane vil jeg bære med mig ind i efteråret, så længe det er muligt, og badet­vand­stem­per­a­turen tillad­er det.
Og jeg har netop googlet mig frem til et par nye svøm­me­briller, der ikke giv­er Pan­daøjne.
Vi får se!

Bal­an­cen mellem VÆREN og GØREN
På et tid­spunkt for­t­alte en fys­ioter­apeut, at vi har et stander­ben og et bevægeben. Vi har åbenlyst brug for begge ben, så vi både kan holde bal­an­cen og bevæge os fre­mad. Dette svar­er meget godt til den nød­vendi­ge bal­ance mellem VÆREN og GØREN i vores liv.
Noget som er en udfor­dring for mange af os.
Vi lad­er os hur­tigt opsluge af vores GØREN med præs­ta­tion­er og aktiviteter båret af behovet for mål og resul­tater. Vi glem­mer behovet for ren VÆREN hvor vi er helt nærværende og til stede i noget, som vi bare nyder.

Hvad med dig?
Som­mer­ferie er godt og nød­vendigt — men kan aldrig kom­pensere, hvis du resten af året kør­er for fuld skrue.
Hvilke små han­dlinger eller gøremål har du nydt så meget i løbet af som­meren, at du vil bære dem med dig ind i din hverdag?
Hvor­dan vil du værne om den rene Som­merVæren som en lille motor af vital­itet og glæde, der kan skabe den livs­nød­vendi­ge bal­ance mellem VÆREN og GØREN i din hverdag?

 

Vælg dine belønninger med omhu!

Posted on Jun 29, 2017

Ferie uden din “bed­ste ven”?
Du ved godt, hvem jeg tænker på ik? Din smart­phone, der har det med at smyge sig ind i din hånd og lægge beslag på din fulde opmærk­somhed. For du skal bare lige… checke dine mails, skimme nyhed­erne, google en enkelt ting — og inden du ser dig om er der gået en halv time -mindst!
Imens har dine andre Bed­ste Ven­ner — børn, kærester, ven­ner, fam­i­lie, inter­ess­er og kæledyr måt­tet passe sig selv. Og det var jo egentlig dem, du skulle have ekstra god tid til i ferien.…
Hvor­dan vil du håndtere din “bed­ste ven” i ferien? Skal den med? Skal den blive hjemme? Skal den ha en fast plads? Hvor tit og hvor længe? Min erfar­ing er, at man er nødt til at holde sin “bed­ste ven” i kort snor, hvis rela­tio­nen skal have en anden karak­ter…
Og at afvæn­ningspe­ri­o­den er skræm­mende tankevækkende..

Hverda­gens små beløn­ninger
Vores små elek­tro­n­iske “ven­ner” har på kort tid lavet en pænt skræm­mende alliance med vores hjerne.
Pop­ulært sagt, så bliv­er beløn­nings­cen­tret i hjer­nen stim­uleret, hver gang vi går på Face­book eller Ins­ta.
Det giv­er et hur­tigt quick fix og opleves som en lille rar pause — og det kan man godt trænge til i en travl hverdag. Prob­lemet er, at mer vil ha mer! Mange mennsker check­er deres smart­phone mere en 100 gange om dagen. Sådan er det blevet, og vi læg­ger efter­hån­den slet ikke mærke til det mere.
Sådan er det bare! Mange mærk­er dog også, at denne vane har en uven­tet bief­fekt. Alle de mange nyhed­er og infor­ma­tion­er kan belaste vores opmærk­somhed mere end godt er! Nogle oplever, at deres hang til at checke nyhed­er kon­stant øger deres angst­niveau. For hvor sker der dog meget for­færdeligt derude i ver­den.
Men vi har et valg! Og det er krævende! For van­er vin­der ofte over plan­er!
Og måske kunne vi godt trænge til andre typer af pauser ist­edet! En mund­fuld frisk luft, en kop kaffe, en lille snak, at strække krop­pen godt igen­nem. At læse avisen (du ved, sådan en gam­meldags papir-udgave)
Hvilke små beløn­ninger vil du have i dit liv? Hvad mæt­ter og gør godt for dig i dit liv?
Fyld det gode på først — face­book og nyhedsstrøm­men klar­er sig nok så længe..

 

Taget af bølgen — igen!

Posted on Jun 29, 2017

Jeg hold­er vældig meget af Sjæl­lands milde og ven­lige sand­strande,
hvor van­det skvulper roligt frem og tilbage.
Det har sin egen fork­lar­ing. Jeg er vok­set op på kan­ten af Vestjyl­land.
Når vi skulle til stran­den, tog vi til Vester­havet.

Vester­havet bød på en særlig slags spænd­ing med under­strøm og hes­te­huller — brænd­ing og bøl­ger.
Vi børn blev advaret, instrueret og mand­sopdækket.
Trods alle forhold­sre­gler, så skete det enkelte gange, at bøl­gen tog mig!
Jeg kan stadig huske fornem­melsen af en overvældende brusende bølge, under­strøm­men på vej ud, der fik sandet til at piske rundt om mine ankler og mig til at miste fod­fæstet og blive hvirvlet ind i en cen­trifuge — miste fornem­melsen af, hvad der var op og ned og få munden fyldt med salt­vand.
Det var angst­fyldte øje­b­likke, indtil jeg igen havde sand under fød­derne og hov­edet oven vande.

Sådan er vi mange, der har det med vores følelser. Når vi mindst ven­ter det, over­rum­ples vi af stærke indre oplevelser, som vi kun vanske­ligt kan sætte ord på, men som opleves overvældende.
Nogle mærk­er det kun som små bølgeskvulp, mens andre oplever at miste fod­fæstet helt for en stund, når de bliv­er fejet væk af den emo­tionelle bølge.
På mine kurs­er bliv­er jeg ofte spurgt: Hvor­dan kan jeg kom­mu­nikere klogt, når jeg er i mine følelsers vold? Mit svar er altid: Det kan du ikke!
Det kræver en fork­lar­ing.

Følelser! Kan de ikke bare blive hjemme?
For nylig har der været syn­spunk­ter fremme om, at vi da bare kan lade følelserne blive hjemme, når vi går på arbe­jde.
Det med følelser er ikke så fint, de er noget uvelkomne i et travlt arbe­jd­sliv,
hvor vi skal have overb­lik og styr på det.
Prob­lemet er bare, at det svar­er til at bede Vester­havet lægge sig på en storm­fuld efterårs­dag.

Følelserne slår til, når vi mindst ven­ter det og har det med at spænde ben for vores for­nuft. Plud­selig er man sendt til tælling af en pænt stor Vester­havs­bølge, der over­rum­pler, fejer benene væk  og sender een ind i en sand cen­trifuge, hvor det kan være  svært at afgøre, hvad der er op og ned.

Vi er hele men­nesker — også når vi går på arbe­jde.
Vi for­lad­er os på, at vores rationelle jeg kan stå dis­tan­cen, men her er det vigtigt at huske, at vores hjerne er tre­delt og rum­mer både:
1. Neo­cor­tex — tanker, intellekt, den kog­ni­tive kapacitet
2. Det lim­biske sys­tem — følelser, samhørighed, tilknyt­ning
3. Rep­til­h­jer­nen — sansninger, over­levelses­funk­tion­er, den ordløse sporhund
Når vi bliv­er overvældet af vores følelser, så sker der pop­ulært sagt det, at neo­cor­tex oversvømmes, så vi ikke har fuld adgang til vores døm­mekraft og sunde for­nuft.
Der­for er det sjældent en god ide at han­dle direk­te på følelses­mæs­sige impulser.
Til gengæld er det vigtigt at lade bøl­gen lægge sig og tage bestik — før der kom­mu­nikeres og han­dles.
Hvor­dan gør man så det?

Reg­istrér, Analysér og Aktivér
Først og fremmest kan du træne din evne til at REGISTRERE, hvornår du bliv­er overvældet af dine følelser. Hvor­dan mærkes det i krop­pen, hvad sker der i hov­edet? I sit­u­a­tio­nen skal du ikke gøre andet end at holde dig i ro og trække vejret dybt. Og er bøl­gen stor, søg så tilbage til en tryg og uforstyrret ramme (og det kan være svært i et stor­rums kon­tor, men hold evt en pause, tag en tur på trap­pen, gå uden­for)
Giv det tid — for er Bøl­gen stor, så er der noget vigtigt på spil.
Er det svært, så husk bøl­gens natur: Den byg­ger op, kam­mer over og flad­er ud — sådan er det også med følelser. De læg­ger sig, hvis du giv­er dem tid og trækker vejret med opmærk­somhed.

Dernæst er det tid til at ANALYSEREFor enhver følelse — pos­i­tiv som neg­a­tiv — er kilde til vigtig viden!
Viden om, hvad vi har brug for og hvad der er vigtigt i livet.
Spørg der­for dig selv: Hvad var det i sit­u­a­tio­nen, der sat­te følelses­bøl­gen i gang? Hvad han­dler det mon om? Hvilket udækket behov er mon på spil her? Hvilken vigtig vær­di vil gerne have en stemme?
Fik jeg ikke svar på mine spørgsmål?
Oplevede jeg mig fejet af?
Fik vi ikke talt nok om det, der er vigtigt for mig?

Så langt så godt. Og dette analy­sear­be­jde er dit.
Måske rækker det, for­di du bliv­er klogere på dig selv.
Måske får du øje på, at der skal han­dles.
Hvis du væl­ger at AKTIVERE behøver du ikke at invol­vere din chef eller kol­le­gaer i din analyse. Din arbe­jd­splads behøver ikke  nød­vendigvis at vide, hvad der foregår i dit indre land­skab. Det kan være Too Much Infor­ma­tion.
Aktiverin­gen han­dler om, at give dine behov og værdier stemme i form af for­mu­leringer som:
“Jeg har brug for at vi…”
“Kunne det være muligt at vi…”
“Jeg kunne godt tænke mig at.. hvad siger du til det?”