Pandaøjnenes Paradis

Posted on Jun 29, 2017

Mind­ful­ness med ført hånd
Min som­mer skulle han­dle om vital­itet — det kom den også til.
Men ikke på den måde, som jeg havde tænkt mig!
Ferien start­ede nem­lig med en skade i højre tom­melfin­ger­rod.
Det gjorde rasende ondt – kuren var ro og laser for at fremme heling af tom­melfin­ger
på uheldige afve­je.
Jeg kan rap­portere, at højre tom­melfin­ger er involveret i langt de fleste daglige gøremål lige fra at skifte gear på cyklen, børste sine tæn­der og spise med kniv og gaffel.
For bare at nævne nogle få nød­vendi­ge dagligdags aktiviteter.
Og så taler vi ikke om alle de plan­er jeg havde for indendørs og udendørs forskøn­nelse af matrik­lerne. Det blev der ikke noget af!
Til gengæld har jeg dagligt trænet fuld opmærk­somhed i den enkelte bevægelse.
Med andre ord: Nærvær, lang­somhed og ydmyghed.
Det er mind­ful­ness med ført hånd.

Ren VÆREN — på Pan­damå­den!
Til gengæld er det kolde fjord­vand blevet min nye bed­ste ven.
Svømme kunne jeg nem­lig godt. Flere gange om ugen har jeg der­for kastet mig i det salte vand og opdaget glæ­den ved at mærke det kølige vand fløjls­blødt omkring krop­pens bevægelser.
Følelsen af fri­hed. Svøm­me­brillerne som giv­er ind­b­lik i land­sk­a­bet under over­fladen. Men som desværre afsæt­ter et min­dre flat­terende og yder­st hold­bart aftryk på øjenom­givelserne
– med Pan­daøjne til følge.

Min brystsvømn­ing er kun få niveauer over ufor­sigtig badende i havs­nød.
Men vanen med at svømme har givet mig stor glæde. Jeg har nydt aktiviteten i sig selv. Ren væren i Roskilde Fjord uden at skulle præstere noget.
Jeg har svøm­met, bare for­di det gjorde godt.
Denne gode vane vil jeg bære med mig ind i efteråret, så længe det er muligt, og badet­vand­stem­per­a­turen tillad­er det.
Og jeg har netop googlet mig frem til et par nye svøm­me­briller, der ikke giv­er Pan­daøjne.
Vi får se!

Bal­an­cen mellem VÆREN og GØREN
På et tid­spunkt for­t­alte en fys­ioter­apeut, at vi har et stander­ben og et bevægeben. Vi har åbenlyst brug for begge ben, så vi både kan holde bal­an­cen og bevæge os fre­mad. Dette svar­er meget godt til den nød­vendi­ge bal­ance mellem VÆREN og GØREN i vores liv.
Noget som er en udfor­dring for mange af os.
Vi lad­er os hur­tigt opsluge af vores GØREN med præs­ta­tion­er og aktiviteter båret af behovet for mål og resul­tater. Vi glem­mer behovet for ren VÆREN hvor vi er helt nærværende og til stede i noget, som vi bare nyder.

Hvad med dig?
Som­mer­ferie er godt og nød­vendigt — men kan aldrig kom­pensere, hvis du resten af året kør­er for fuld skrue.
Hvilke små han­dlinger eller gøremål har du nydt så meget i løbet af som­meren, at du vil bære dem med dig ind i din hverdag?
Hvor­dan vil du værne om den rene Som­merVæren som en lille motor af vital­itet og glæde, der kan skabe den livs­nød­vendi­ge bal­ance mellem VÆREN og GØREN i din hverdag?