Taget af bølgen — igen!

Posted on Jun 29, 2017

Jeg hold­er vældig meget af Sjæl­lands milde og ven­lige sand­strande,
hvor van­det skvulper roligt frem og tilbage.
Det har sin egen fork­lar­ing. Jeg er vok­set op på kan­ten af Vestjyl­land.
Når vi skulle til stran­den, tog vi til Vester­havet.

Vester­havet bød på en særlig slags spænd­ing med under­strøm og hes­te­huller — brænd­ing og bøl­ger.
Vi børn blev advaret, instrueret og mand­sopdækket.
Trods alle forhold­sre­gler, så skete det enkelte gange, at bøl­gen tog mig!
Jeg kan stadig huske fornem­melsen af en overvældende brusende bølge, under­strøm­men på vej ud, der fik sandet til at piske rundt om mine ankler og mig til at miste fod­fæstet og blive hvirvlet ind i en cen­trifuge — miste fornem­melsen af, hvad der var op og ned og få munden fyldt med salt­vand.
Det var angst­fyldte øje­b­likke, indtil jeg igen havde sand under fød­derne og hov­edet oven vande.

Sådan er vi mange, der har det med vores følelser. Når vi mindst ven­ter det, over­rum­ples vi af stærke indre oplevelser, som vi kun vanske­ligt kan sætte ord på, men som opleves overvældende.
Nogle mærk­er det kun som små bølgeskvulp, mens andre oplever at miste fod­fæstet helt for en stund, når de bliv­er fejet væk af den emo­tionelle bølge.
På mine kurs­er bliv­er jeg ofte spurgt: Hvor­dan kan jeg kom­mu­nikere klogt, når jeg er i mine følelsers vold? Mit svar er altid: Det kan du ikke!
Det kræver en fork­lar­ing.

Følelser! Kan de ikke bare blive hjemme?
For nylig har der været syn­spunk­ter fremme om, at vi da bare kan lade følelserne blive hjemme, når vi går på arbe­jde.
Det med følelser er ikke så fint, de er noget uvelkomne i et travlt arbe­jd­sliv,
hvor vi skal have overb­lik og styr på det.
Prob­lemet er bare, at det svar­er til at bede Vester­havet lægge sig på en storm­fuld efterårs­dag.

Følelserne slår til, når vi mindst ven­ter det og har det med at spænde ben for vores for­nuft. Plud­selig er man sendt til tælling af en pænt stor Vester­havs­bølge, der over­rum­pler, fejer benene væk  og sender een ind i en sand cen­trifuge, hvor det kan være  svært at afgøre, hvad der er op og ned.

Vi er hele men­nesker — også når vi går på arbe­jde.
Vi for­lad­er os på, at vores rationelle jeg kan stå dis­tan­cen, men her er det vigtigt at huske, at vores hjerne er tre­delt og rum­mer både:
1. Neo­cor­tex — tanker, intellekt, den kog­ni­tive kapacitet
2. Det lim­biske sys­tem — følelser, samhørighed, tilknyt­ning
3. Rep­til­h­jer­nen — sansninger, over­levelses­funk­tion­er, den ordløse sporhund
Når vi bliv­er overvældet af vores følelser, så sker der pop­ulært sagt det, at neo­cor­tex oversvømmes, så vi ikke har fuld adgang til vores døm­mekraft og sunde for­nuft.
Der­for er det sjældent en god ide at han­dle direk­te på følelses­mæs­sige impulser.
Til gengæld er det vigtigt at lade bøl­gen lægge sig og tage bestik — før der kom­mu­nikeres og han­dles.
Hvor­dan gør man så det?

Reg­istrér, Analysér og Aktivér
Først og fremmest kan du træne din evne til at REGISTRERE, hvornår du bliv­er overvældet af dine følelser. Hvor­dan mærkes det i krop­pen, hvad sker der i hov­edet? I sit­u­a­tio­nen skal du ikke gøre andet end at holde dig i ro og trække vejret dybt. Og er bøl­gen stor, søg så tilbage til en tryg og uforstyrret ramme (og det kan være svært i et stor­rums kon­tor, men hold evt en pause, tag en tur på trap­pen, gå uden­for)
Giv det tid — for er Bøl­gen stor, så er der noget vigtigt på spil.
Er det svært, så husk bøl­gens natur: Den byg­ger op, kam­mer over og flad­er ud — sådan er det også med følelser. De læg­ger sig, hvis du giv­er dem tid og trækker vejret med opmærk­somhed.

Dernæst er det tid til at ANALYSEREFor enhver følelse — pos­i­tiv som neg­a­tiv — er kilde til vigtig viden!
Viden om, hvad vi har brug for og hvad der er vigtigt i livet.
Spørg der­for dig selv: Hvad var det i sit­u­a­tio­nen, der sat­te følelses­bøl­gen i gang? Hvad han­dler det mon om? Hvilket udækket behov er mon på spil her? Hvilken vigtig vær­di vil gerne have en stemme?
Fik jeg ikke svar på mine spørgsmål?
Oplevede jeg mig fejet af?
Fik vi ikke talt nok om det, der er vigtigt for mig?

Så langt så godt. Og dette analy­sear­be­jde er dit.
Måske rækker det, for­di du bliv­er klogere på dig selv.
Måske får du øje på, at der skal han­dles.
Hvis du væl­ger at AKTIVERE behøver du ikke at invol­vere din chef eller kol­le­gaer i din analyse. Din arbe­jd­splads behøver ikke  nød­vendigvis at vide, hvad der foregår i dit indre land­skab. Det kan være Too Much Infor­ma­tion.
Aktiverin­gen han­dler om, at give dine behov og værdier stemme i form af for­mu­leringer som:
“Jeg har brug for at vi…”
“Kunne det være muligt at vi…”
“Jeg kunne godt tænke mig at.. hvad siger du til det?”